top of page
Gennem dashboards får kunden de nødvendige indsigter

Indsigter i ordre- og kundedata fra gennem Shopify dashboards

Udfordring

Kunden, en B2C-forhandler, havde i længere tid ønsket at få dybere indsigt i sine salgsdata. Kunden anvender Shopify som e-commerce-platform, men platformen viser kun en del af dataene, og ikke altid på det detaljeringsniveau eller i de aggregeringer, som kunden havde brug for. Blandt andet manglede virksomheden indsigt i daglige og månedlige salgstal med sammenligninger til tidligere perioder samt data om kunder, der kunne vise livstidsværdien for forskellige kundesegmenter.


Løsning

Derfor hyrede kunden Sensisize som BI-konsulent til at bygge dashboards i Power BI, som viser præcis de KPI’er og udviklinger, der manglede i Shopify. Derudover sikrer Sensisize, at data altid er opdateret, ved at vedligeholde en datapipeline, der automatisk henter data fra Shopify hver nat. På den måde har kunden altid adgang BI-rapporter med nyeste data, uden manuelle eksport af data fra Shopify.


Resultat

Med dashboardet har kunden nu altid adgang til de nyeste data, som viser KPI’er som profit, antal nye og tilbagevendende kunder, antal ordrer pr. kunde og gennemsnitlig kundeværdi. Samtidig visualiserer graferne tydeligt udviklingen, for eksempel akkumulering af omsætning sammenlignet med forrige periode, segmentering af kunder efter antal køb samt gennemsnitsværdien af disse køb.Ved at analysere den gennemsnitlige købsstørrelse for kunder med forskellige antal køb får forhandleren meget detaljeret indsigt i værdien af en ny kunde, særligt når denne viden kombineres med virksomhedens annonceforbrug i den pågældende periode.

bottom of page