
Udskiftning af centralt forretningssystem med øje for data og rapportering
Udfordring
Kunden, BilletBillet, havde i mange år anvendt ét centralt forretningssystem, som de nu ønskede at udskifte med en ny løsning. Flere automatiserede interne processer og forretningskritiske dashboards var tæt koblet til det gamle system, og en overgang til det nye system ville derfor kræve ændringer i både processer og dataintegrationer. Samtidig ønskede BilletBillet ikke længere selv at stå for drift og vedligehold af deres datalager.
Løsning
Sensisize etablerede dataprocesser, der automatisk henter data fra det nye system ind i et datavarehus, som Sensisize driver og vedligeholder. Processerne blev tilpasset, så de replicerer og forbedrer de eksisterende automatiserede workflows, hvilket sikrer, at driften kan fortsætte som før. Løsningen inkluderer også automatiseret sletning af data i henhold til BilletBillets privatlivspolitik, så GDPR-krav overholdes uden ekstra administrativt arbejde.
Resultat
BilletBillet kunne skifte til det nye forretningssystem uden driftsstop for deres processer eller dashboards. Med et fuldt administreret datalager har de ikke længere behov for intern drift eller opdatering af datainfrastrukturen. Samtidig er håndteringen af persondata blevet mere strømlinet og compliant, så kunden kan fokusere på deres kerneforretning.
